Åndedrætstræning

29. maj 2024
Kl. 08:30 -
10:00

Holdtræning – Liv i dit Åndedræt

Er du stresset, har du dårlig ryg, har du problemer med vejrtrækningen eller vil du bare gerne have ro og balance i krop og sind, så vil træning af dit åndedræt være lige noget for dig!

Åndedrættet kan være enormt energiberigende og helbredende, men det kan samtidig forværre og være medvirkende årsag til mange problemer såvel fysisk som mentalt. Mennesket tager i snit 20.000 vejrtrækninger om dagen – over ½ milliard gennem et liv. Så dit åndedræt fortjener en vis opmærksomhed.

Uanset hvem du er, og  hvor du er i livet, kan du få noget ud af at træne dit åndedræt.

Målrettet træning med åndedrættet har en overraskende positiv effekt på humøret og det styrker sundheden og samarbejdet mellem krop og sind. Åndedrættet er nøglen til nuet – nøglen til at mærke sig selv og mærke, hvad der foregår omkring os. Vi lever i en verden, hvor tempoet er umenneskelig højt, og hvor stress og depression er hverdagskost for mange mennesker. Med bedre kontakt til åndedrættet og ved hjælp af helt enkle øvelser er det muligt at skabe mere nærvær i hverdagen og dermed være i stand til at nedsætte følelsen af stress og styrke evnen til at tage de rigtige beslutninger.

Et menneske kan klare sig uden mad i tre måneder, uden vand i tre dage, men kun i tre minutter uden ilt.

Hver eneste celle i kroppen har behov for den ilt vi får gennem vores åndedræt, så trækker vi ikke vejret optimalt, vil kroppen ikke få den nødvendige energi den har behov for.

At lære at trække vejret optimalt, vil give dig et energitilskud uden at du behøver at tage en pille!

Det er en fordel at  have deltaget i  workshoppen om åndedrættet inden, men intet krav

Forudsætninger

Ingen, alle kan deltage uanset baggrund og forudsætning.

 

29. maj 2024
Kl. 08:30 -
10:00
Pris: 150 kr pr deltager

Tilmelding / framelding

Tilmelding er bindende - betaling kan ikke refunderes senere end 4 uger før workshopstart. Vi tager forbehold for evt. for få tilmeldte, som vil afstedkomme aflysning.
Ved sygdom eller anden udeblivelse erstattes workshoppen ikke.

Der er max 6 pladser på holdet- så tilmeld dig hurtigt for at være sikker på din plads.

 

Praktisk information

Det er en god ide at komme i god tid, da træningen starter til tiden.

Det er også en god ide at være iført tøj, der giver frihed til bevægelse - og træningen foregår uden sko.

Ingen forplejning inkluderet, dog er der adgang til gratis vand, kaffe og te.

 

 

Indkøbskurv
Produkter
0 items Kurv
My account