10 års Jubilæum – Workshop Kend din bækkenbund
Kend din bækkenbund
Oplever du at det er svært at få kontakt til din bækkebund? Er du i tvivl om, hvad det vil sige at knibe? Eller måske hvordan du kan slippe knibet igen og afspænde i din bækkenbund? Så skal du komme forbi og bliver guidet samt vejledt i dette. Mange er meget opmærksomme på at spænde op i deres bækkenbund, men det er faktisk ligeså vigtigt at kunne afspænde den. Ellers risikerer du at blive overspændt og muligvis få smerter. Så vi kommer hele vejen rundt og du vil få en fornemmelse af, hvordan et træningsforløb for bækkenbunden kan se ud.
Uanset hvor du er i livet, er det væsentligt at have kontakt til sin bækkenbund.
Omkring 40 % af alle kvinder(stigende med alder) oplever gener relateret til bækkenbunden. Det kan fx være ufrivillig afgang af urin eller afføring, tyngdefornemmelse pga. nedsynkning efter fx fødsel, smerter ved samleje eller generelt ubehag i området. Dette område er bare meget tabulagt, det er de færreste som taler med familie og venner omkring det. Men ikke desto mindre er det mega vigtigt at få hjælp til det, fx på et bækkebundtræningsforløb. Der er nemlig noget at gøre. Det er ikke meningen, at du skal have det, som du har det. Du kan få hjælp hos en gynobs fysioterapeut som mig.
Men bækkenbundstræning er ikke kun for kvinder! Det er også for mænd! 8 % af alle mænd oplever smerter relatereret til bækkenbunden. Smerterne er diffuse og mange får anden diagnose end hvad der oprindeligt er problemet. Som mand kan du også få overspændt bækkebund. Det vil vi også komme ind på den dag, så du er MEGET velkommen.
Jeg glæder mig meget til at se dig til en lille smagsprøve på, hvad gynobs fysioterapi og bækkenbundstræning er.
Kh Sisse, gynobs fysioterapeut
Forudsætninger
Ingen, alle kan deltage uanset baggrund og forudsætning.
Læs mere
Tilskud fra Danmark
Kom og vær med !
Helen dagen er der gratis prøvebehandlinger, workshops for både børn og voksne.
Der er begrænsede pladser så meld til på hjemmesiden under de forskellige behandlere og se hvilke tider der passer dig !
Der serveres lækker mad og drikke i løbet af dagen
Vi glæder os til at se dig !