Yoga Forårs Flow
På denne tre timers workshop retter vi fokus på foråret og den lyse tid. Foråret er domineret af jord og vand elementerne. Efter vinteren kan vi være lidt træge og samtidig klar til at få sat nye ting i gang. Vi vil gerne rydde op og rense ud. Foråret inviterer os til at tilføje lidt mere varme til vores yogapraksis gennem flydende bevægelser og twists.
Du vil opleve, at yogaøvelserne frembringer varme til at forbedre blodcirkulationen og åndedrættet – den livgivende energi – og rydde et vintertåget sind.
Vi gør plads til nyt – nye energier, nye ideer og renser ud i krop og sind. Vi starter med revitaliserende vinyasa-flow, som giver varme til kroppen og lufter ud i tankerne. Denne del afsluttes med en siddende meditation.
Efter en kort pause guider jeg dig til mere glæde og tålmodighed med blide og nærende yin yoga stræk, som styrker kroppens naturlige afgiftningsprocesser.
Her er der særligt fokus på lever- og galdeblæremeridianerne, som løber langs ydersiden af kroppen og indersiden af benene. Afsluttende fører jeg dig liggende i savasana gennem en dyb afspænding, så du kan tage imod foråret med fornyet kraft og indre ro.
Namasté
Catrine
Læs mere
Tilskud fra Danmark
Tilmelding / framelding
Tilmelding er bindende - betaling kan ikke refunderes senere end 4 uger før workshopstart. Vi tager forbehold for evt. for få tilmeldte, som vil afstedkomme aflysning.
Ved sygdom eller anden udeblivelse erstattes workshoppen ikke.
Der er max 15 pladser på workshoppen - så tilmeld dig hurtigt for at være sikker på din plads.
Praktisk information
Det er en god ide at komme i god tid, da træningen starter til tiden.
Det er også en god ide at være iført tøj, der giver frihed til bevægelse - og træningen foregår uden sko.
Ingen forplejning inkluderet, dog er der adgang til gratis vand, kaffe og te.