Hvordan kan stress føre til sygdom?

Psykologisk stress opstår, når en person oplever, at omgivelsernes krav og forventninger overstiger ens egen kapacitet.

Den almindelige opfattelse er, at stressende hændelser kan påvirke udviklingen af fysisk sygdom ved at forårsage negative følelser som angst og depression. Disse tilstande påvirker efterfølgende biologiske processer eller adfærdsmønstre, som så øger risikoen for sygdom.

At være udsat for kronisk stress anses at være den stærkeste stressfaktor. Det skyldes, at det medfører langvarige eller permanente biologiske, følelsesmæssige, psykologiske og adfærdsmæssige reaktioner. Disse reaktioner påvirker sårbarheden for at få sygdom og påvirker forløbet af sygdommen. Det gælder stressfyldte hændelser som varer ved, f.eks. at pleje en dement ægtefælle. Det kan også gælde kortvarige situationer, som stadig kommer tilbage og som opleves overvældende, efter at de er afsluttet, f.eks. seksuelt misbrug.

Ændringer i adfærd kan fungere som tilpasnings- eller mestringsforsøg. De kan bestå i, at man

• Begynder at ryge eller ryger mere
• Er mindre fysisk aktiv
• Sover mindre
• Ikke følger en medicinsk behandling, f.eks. at man ikke tager medicinen korrekt

Dette er vigtige ændringer, som forstærker effekten af stress og øger risikoen for sygdom.

Hormoner og stress

Hormoner er særligt følsomme for psykologisk stress. Det gælder i hjernen og i binyrerne. Stresshormonet kortisol bliver udskilt fra binyrerne og regulerer en lang række processer i kroppen.

Katekolaminer (bl.a. adrenalin) samt stresshormoner, bliver frigjort og påvirker hjerte, blodårer, lunger, lever, skelettets muskulatur og immunsystemet. Langvarig eller gentagen aktivering af kortisol kan påvirke kontrollen af andre fysiologiske systemer. Det øger risikoen for fysiske og psykiske forstyrrelser.

Stress påvirker også reguleringen af immunologiske processer og betændelsesprocesser (inflammation). Det kan have effekter på depression, infektion, autoimmune sygdomme (f.eks. leddegigt, koronar hjertesygdom (åreforkalkning i hjertet) og nogle former for kræft.

Fører stress til fysisk sygdom?

Sikre beviser for sammenhæng mellem stress og sygdom vil kræve eksperimentelle studier, hvor nogle personer udsættes for stress og andre ikke. Sådanne studier er dog uetiske at gennemføre. Vi må derfor basere vores viden på svagere beviser. Det vil i praksis sige befolkningsstudier (såkaldte epidemiologiske studier). I sådanne studier følger man store befolkningsgrupper over tid og kan inddele studiepersonerne i grupper som oplever mere eller mindre stress. På den måde kan man se, om de adskiller sig i forhold til udvikling af sygdom.

Stress og depression

Stressfyldte hændelser øger risikoen for depressive symptomer og alvorlige depressionstilstande.

50-80 % af personer med første depression har i løbet af de foregående 6 måneder oplevet større stressfyldte hændelser, sammenlignet med kun 20-30 % blandt ikke-deprimerede over samme periode.

Det er beregnet, at 20-25 % af de mennesker, som oplever større stressfyldte hændelser, vil få en depression. Meget tyder på, at det særligt er personer, som genetisk er i risiko for depression, som får depression i forbindelse med stressende begivenheder i deres liv.

Samtidig er det vist, at øget stress også påvirker forløbet af en depression. Den bliver mere langvarig, symptomerne forværres, og der kommer hyppigere tilbagefald.

Studier viser også, at stressfyldte hændelser, som optræder samtidig med behandling, dæmper effekten af behandlingen. Der er imidlertid ikke forskel på effekten af behandlingen ved depressioner hos personer med og uden forudgående oplevelse af stressende livsbegivenheder.