Kiki Boserup

Ride-, Åndedræts- og fysioterapeut

- Ridefysioterapi
- Fysioterapi
- Åndedrætsterapi
- Reformer
- Isbad & saunagus
- Funktionel træning - Herrer
- Fysio flow

Mine sessioner:

Jeg hedder Kiki Boserup – funktionel fysioterapeut, neuroterapeut, åndedrætsterapeut og uddannet i Cognitive Functional Therapy (CFT).

Jeg arbejder med fysioterapi, ridefysioterapi, funktionel træning, Reformer, åndedrætsterapi saunagus og isbad.

Jeg går i dybden med hele mennesket og arbejder ud fra en helhedsorienteret tilgang, hvor krop, nervesystem, tanker, følelser og livssituation hænger sammen.

Jeg har altid været nysgerrig på mennesket bag symptomerne. For mig handler behandling ikke kun om, hvor det gør ondt, men om at forstå hele mennesket – kroppen, nervesystemet, åndedrættet, tankerne, følelserne og det liv, vi lever.

Derfor går jeg gerne i dybden.

Jeg kombinerer min fysioterapeutiske faglighed med funktionel træning, åndedræt, bevægelse og arbejdet med nervesystemet. Jeg arbejder også med ridefysioterapi, Reformer og Fysio Flow og bruger saunagus, isbad og kontrastterapi som en del af de kropslige oplevelser og events, jeg skaber.

Jeg tror ikke på, at kroppen skal fixes. Jeg tror på, at vi gennem forståelse, bevægelse og nye erfaringer kan hjælpe kroppen til igen at føles stærk, tryg og fri.

Det er også tanken bag Korphus – et sted, hvor fysioterapi, træning, åndedræt, varme, kulde og fællesskab kan mødes.

Mit mål er ikke kun, at mennesker skal få det bedre.
Jeg ønsker, at de bliver klogere på deres egen krop og får redskaber til at skabe en forandring, der holder.

Som Gusmester:

Brænder jeg for kombinationen af åndedræt, varme, kulde og den særlige energi, der opstår, når vi oplever det sammen.

Som åndedrætsterapeut guider jeg dig i at bruge dit åndedræt aktivt – både i saunaens varme og i det kolde vand. Du lærer at mærke kroppens reaktioner og bruge åndedrættet som et konkret redskab, når kroppen bliver udfordret.
Som gusmester skaber jeg saunagus med varme, dufte og musik, hvor der er plads til både nærvær, udfordring og fællesskab.

Jeg arbejder med kontrastterapi, hvor vi veksler mellem saunaens varme og kulden fra isbadet og bruger åndedrættet som en naturlig del af oplevelsen.
Hos mig får du:

  • Saunagus med varme, dufte og musik

  • Guidning i åndedrættet

  • Kontrastterapi med varme og kulde

  • Saunagus kombineret med isbad

  • Fokus på kropsbevidsthed og kroppens signaler

  • En tryg og uformel oplevelse med plads til både udfordring og fællesskab

For mig handler saunagus om mere end varme og kulde.

Det handler om åndedrættet, kroppen, sanserne og fællesskabet – og om at mærke, hvad du faktisk kan, når du lærer at være med kroppens reaktioner.

Du møder op – jeg sørger for varmen.