Funktionel Træning - Herrer

Et hold kun for mænd – med fokus på styrke, kondition og en krop, der fungerer.

På Korphus har vi skabt et træningshold kun for mænd, der gerne vil være stærkere, få bedre kondition og holde kroppen godt i gang.
Her handler træningen om det, kroppen skal kunne i virkeligheden: løfte, trække, skubbe, bære, rotere, gå, løbe og bevæge sig frit.

Funktionel træning af hele kroppen

Vi træner ikke enkelte muskler isoleret. Vi arbejder med funktionelle bevægelser, hvor hele kroppen skal samarbejde.
Træningen er varieret og kombinerer:
  • styrke og muskeludholdenhed
  • kondition og puls
  • core og stabilitet
  • mobilitet og bevægelighed
  • balance og koordination
  • løft, træk, skub og bæreøvelser
  • rotation og bevægelse i forskellige retninger
Vi bruger blandt andet egen kropsvægt, kettlebells, vægte, elastikker og forskelligt funktionelt træningsudstyr.
Nogle dage arbejder vi mere med styrke, andre gange får pulsen ekstra gas – men hele kroppen kommer i arbejde.


Stærk til det, du gerne vil kunne

Målet er en stærk, robust og bevægelig krop, der kan holde til hverdagen.
Uanset om du vil være stærkere på jobbet, kunne dyrke din sport, klare arbejdet derhjemme eller bare gerne vil holde kroppen i gang, tager træningen udgangspunkt i funktion frem for præstation.
Du behøver ikke være i form for at starte. Øvelser, belastning og intensitet tilpasses, så du kan træne på dit niveau og udvikle dig derfra.
Og fordi holdet kun er for mænd, er der også plads til det sociale, lidt konkurrence og et godt grin undervejs.

God træning. Godt fællesskab.
Kun for mænd.

Mød dine instruktører

Kiki