
Sandra Bjergstrøm
Ride- og fysioterapeut
- Ridefysioterapi
- Fysioterapi
- Akupunktur & NADA
Mine sessioner:
Jeg hedder Sandra, er fysioterapeut og ridefysioterapeut og bor lidt uden for Næstved.
Jeg er optaget af kroppen som helhed og af at finde frem til, hvorfor smerter, spændinger eller begrænsninger opstår – og ikke kun behandle dér, hvor det gør ondt.
For mig handler fysioterapi om at være nysgerrig på det enkelte menneske. Hvordan bevæger du dig? Hvad belaster dig? Hvad fungerer ikke, som du ønsker? Og vigtigst af alt: Hvad vil du gerne kunne igen?
Jeg arbejder derfor ud fra en funktionel tilgang, hvor undersøgelse, behandling og bevægelse hænger sammen.
Det kan jeg hjælpe dig med
Du kan komme til mig, hvis du blandt andet oplever:
- smerter eller spændinger i kroppen
- nakke-, skulder- eller rygproblemer
- gener fra muskler og led
- nedsat bevægelighed eller funktion
- overbelastningsproblematikker
- behov for genoptræning efter skade
- en krop, der ikke længere kan det, du gerne vil have den til
Sammen undersøger vi, hvad der kan ligge bag dine gener, og finder en vej, der passer til dig, din krop og din hverdag.
Min tilgang
Jeg er uddannet fysioterapeut fra University College Sjælland i Næstved i 2019 og arbejder med funktionel fysioterapi.
I mine behandlinger kan jeg kombinere fysioterapeutisk undersøgelse og træning med blandt andet akupunktur, Graston Technique® og mekanoterapi, når det giver mening for dig og din problematik.
Behandling kan være en hjælp på vejen, men mit mål er også at give dig en større forståelse af din krop og hjælpe dig til selv at kunne bruge og bevæge den med større frihed.
Jeg er desuden uddannet ridefysioterapeut og har mere end 20 års erfaring inden for ridefysioterapien. Her oplever jeg hver uge, hvordan hestens bevægelser kan bruges aktivt til at udfordre og udvikle blandt andet balance, stabilitet, bevægelse og kropskontrol.
Hele mennesket – ikke bare symptomet
Det er vigtigt for mig, at du føler dig set og hørt.
Hos Korphus tror vi på, at kroppen sjældent skal forstås i enkelte dele. Derfor ser vi på hele mennesket og det liv, kroppen skal fungere i.
Målet er ikke bare, at noget skal gøre mindre ondt.
Målet er, at din krop giver dig større frihed til at gøre mere af det, der betyder noget for dig.
Du finder mig hos Korphus tirsdag og onsdag, hvor jeg tilbyder fysioterapi og akupunktur.
Jeg glæder mig til at møde dig.