
Mine sessioner:
Mit navn er Catrine Scholle.
Jeg er uddannet cand.scient. idrætsvidenskab og psykologi og underviser som lektor på Nykøbing
Katedralskole i både idræt og psykologi.
Ved siden af fuldtidsjobbet har jeg uddannet mig til yogainstruktør hos Yogamudra.dk. Det er en
fuld international ”RYT – registered yoga teacher” uddannelse, som indeholder åndedrætstræning,
meditation, historie og filosofi, anatomi, Yin yoga, Asthanga yoga, Vinyasa yoga, Vini yoga og
Hatha yoga.
Min tilgang til yoga er en personlig syntese, som jeg har udviklet med det bedste fra flere yogastile.
Jeg arbejder terapeutisk, kropsbevidst og inddrager gerne både blokke, pøller og stroppe.
Jeg arbejder både struktureret og intuitivt. Nogle dage har man brug for styrke, andre dage ro og
langsomhed. Jeg griber dagsformen i rummet og nuancerer min plan, hvis jeg kan mærke, at
holdet har brug for noget specielt netop dén dag.
Derudover er jeg certificeret:
Senioryoga instruktør fra PranaYoga.dk med særlig fokus på hensyntagen yoga og stoleyoga.
Deconstructing Yoga af Trina Altman, USA.
Yoga Nidra instruktør fra Yogamudra.dk
Yoga har mange ansigter. Hatha, Yin, Vinyasa, Kundalini, Ashtanga, Nidra, Restorativ, …
Kom og prøv yoga hos mig.
Jeg har taget det bedste af det bedste fra flere forskellige retninger og
udarbejdet en yogasyntese, som tilgodeser forskellige kropsbygninger og diverse skavanker og
med kvalificeret anatomi- og psykologifaglig viden giver både styrke, smidighed, indre ro og dybere
kropsbevidsthed.
Giv slip på forestillingen om perfekte stillinger. Yoga er din rejse – med din krop og dit sind. Jeg vil
bane vejen for, at du kan lære din krop bedre at kende. Dét er yoga.
Du gør ikke yoga, du er yoga.
Glæder mig til at vise dig yogaens mangfoldighed og kærlig tilgang til dig selv.