Hvad er rideterapi ?

Sammen med hesten skaber vi nye historier.

I rideterapi  arbejder vi relations baseret med hest- rytter og terapeut
Ridningen kan være en del af rideterapien, men det er kontakten der er det centrale i vores pædagogiske arbejde.

En rytters egenskaber er: koncentration, balance, samarbejdsevne, tillid, anerkendende kommunikation, at tage ansvar, være centreret og afbalanceret, for de fleste elever i rideterapien bruger vi ridningen til pædagogisk at arbejde med dette.

Gennemgribende arbejde med dig selv

Fysisk øges kropsbevidsteheden, da hestens bevægelser styrker balance og koordination. Der opnås en sansemotorisk effekt i den vestibulære, proprioceptive og taktile sans, samt den auditive sans aktiveres.

I rideterapien hos Korphus har du mulighed for at arbejde med dig selv i et praktisk rum, hvor du kan øve dig i socialt samspil. Gennem kontakten med hesten udfordres du på det kropslige, mentale og følelsesmæssige plan. Hestene giver god respons på følelser og nonverbal kommunikation.

Rideterapi er ikke nødvendigvis ridning, men omgang med heste. Hesten er et redskab til at opnå bedre kropskontrol, større selvværd og overskud til at klare dagligdagens modstand og problemer.

Der læres kropsbevidsthed og kropskontrol.

Det sker blandt andet igennem arbejdet med smidighed, styrke, balance og koordineringsøvelser. Gennem kontakten til hesten og arbejdet med kroppen, kropsbevidsthed og kropssproget opbygges der kompetencer som kan overføres til andre områder i livet.

Hesten har en særlig evne til at virke helbredende

Det har vist sig, at hestens nervesystem ligner det menneskelige nervesystem. Derfor har hesten evnen til at spejle det menneske den møder og er sammen med. Hesten reagerer på den sindsstemning vi som mennesker, bringer med i kontakten til hesten.

Hesten, ridningen og miljøet i stalden kan bruges til, at skabe udvikling, livskvalitet og vækst for mennesker med følelsesmæssige problemer eller psykiske sygdomme.

Hos Korphus har vi rideterapi for både børn og unge samt voksne med udfordringer af forskellige karakter.

Vi arbejder også med mennesker som er angste for heste, eller har haft en dårlig ride oplevelse og gerne vil genoptage ridningen. I opbygningen er fokus på hesteforståelse, kommunikation, samarbejde og centreret ridning.

Personer med psykiske diagnoser og eller sociale vanskeligheder har stor gavn af kontakten med hesten og finder en indre ro ved at være omkring  hesten og på hesteryg.

 

Vi bruger naturen med alle dens egenskaber – denne danner fysisk ramme for vores arbejde.

Rideterapi foregår altid i naturen, hvor vores krop og sind finder ro og balance. I al vores færden med hesten bestræber vi os på at blive i et med naturen og finde tilbage til vores udgangspunkt som er at leve i harmoni.

 

Brug kontaktformularen hvis du har lyst til at vide mere om rideterapi.

 

Kommende to arrangementer

Vi kunne ikke finde nogen arrangementer. Er det en fejl? Så kontakt os!