Funktionel Yoga
Hvorfor funktionel yoga
Funktionel yoga bygger på nyere forskning om nervesystemet og bindevævet og inddrager elementer fra funktionel nerologisk træning
Vi arbejder med mobilitet, stabilitet og styrket kropsbevidsthed, aktive stræk og træning af alle sanserne. Undervisningen vil styrke, mobilisere, stabilisere din krop, syn og balancen.
Der indgår også almindelige yogastillinger og balancer og vi aktiverer hele tiden krop og nervesystem på nye måder. Du bliver stærk og smidig på den seje måde, hvor du kan bruge din krop i yderstillingerne.
En tryg hjerne
Funktionel Yoga er målet, at få din hjerne til at blive endnu mere tryg og dermed glad.
En tryg hjerne har ofte mindre krops symptomer og mere psykisk overskud.
Yoga virker på en gang afstressende og vitaliserende. Den er desuden styrkende og smidiggørende samt dybt regenererende.
Skavanker som dårlig ryg, andre smerter i kroppen, spændingshovedpine, fordøjelses- og søvnproblemer forebygges og afhjælpes ved regelmæssig praksis.
Din energi og modstandskraft vil sandsynligvis øges.
Mentalt vil du opleve en større forbundethed med dig selv, samt en øget oplevelse af indre ro.
Der undervises i forskellige yoga stilarter såsom hatha, flow og yinyoga. Du vil blive guidet igennem alle øvelserne med fokus på åndedrættet.
Alle kan være med. Er der øvelser, du ikke kan, bliver du guidet til at prøve en anden øvelse.