10 års Jubilæum – Workshop – Stress
Workshop om stress
Der er vist efterhånden ingen af os, der i tvivl om, at stress er en stor udfordring i vores samfund. Men en ting er, at det koster arbejdspladserne og samfundet en masse penge, når vi sygemeldes med stress. Noget helt andet er de store, personlige omkostninger, det har for de mennesker, der bliver ramt.
Vi har alle haft stress inde på livet. Enten selv eller som familiemedliem, ven/veninde eller kollega.
Stress er IKKE en sygdom, men man kan virkelig blive syg af stress. Stress er nemlig en hormonel ubalance, der opstår, når vi gennem for lang tid udsættes for for store mængder stresshormoner.
Uanset hvem du er, og hvor du er i livet, kan du få noget ud af at blive klogere på stress.
Vi lever i en verden, hvor vi dagligt udsættes for millioner af stimuli. Problemet er bare, at vores hjerne ikke har udviklet sig siden dengang, vi levede på savannen, og vores fjende var en sabeltiger.
I dag er “fjenden” mere usynlig for det blotte øje (“fjenden” kan fx være stimuli på de sociale medier eller en deadline, der skal nås og gerne med bedst mulige resultat), men vores krop reagerer fuldstændig på samme måde, som den gjorde for mange tusinde år siden, når der kom en sabeltiger efter os. Og med så mange indtryk og stimuli hver eneste dag, så er det ikke længere lige så let for vores krop at balancere vores stresshormoner. Med for mange stresshormoner i kroppen er det kun et spørgsmål om tid, så vil der begynde at komme forskellige fysiske og psykiske reaktioner. Hvis vi stadig overhører dem, så vil kroppen på et tidspunkt give os en form for glidende tackling, og vi kan bllive nødt til at sygemelde os.
Så hvad kan vi selv gøre for at mindske stresshormonerne i vores krop? Hvordan arbejder vi med stress gennem kroppen, og hvad kan du gøre for at hjælpe dig selv eller din veninde/kollega, hvis du oplever stress tæt på? Alt dette vil jeg komme ind på i denne workshop om stress. Jeg tager udgangspunkt i min viden indenfor kropsterapi og stresscoaching, hvor jeg har 8 års og mange hundrede klienters erfaring.
HUSK tilmelding så vi ved hvor mange der kommer :-)
Forudsætninger
Ingen – alle kan deltage uanset baggrund og forudsætning.
Læs mere
Tilskud fra Danmark