Foredrag med Gitte Lindgaard – Fra smerte til Styrke
Foredrag: Fra smerte til styrke
En rejse gennem modstandskraft, fornyelse og transformation
For 15 år siden ændrede Gitte Lindgaards liv sig brat efter en alvorlig bilulykke. Ulykken efterlod hende med kroniske smerter og invaliderende træthed, og uden støtte fra systemet måtte hun selv finde vejen videre. Gennem modgang, erkendelser og dyb personlig transformation lærte hun, at vækst og forandring er mulig – selv i de sværeste livssituationer.
Nu har du mulighed for at opleve et ærligt, nærværende og lærerigt foredrag fyldt med håb.
Torsdag den 19. marts 2026 inviterer vi til foredraget Fra smerte til styrke hos Korphus, hvor Gitte deler sin personlige historie, sine største erkendelser og de strategier, der hjalp hende tilbage til et liv med mere mening, styrke og balance.
Der vil være god tid til spørgsmål og refleksion undervejs.
Hvad får du med fra foredraget?
- Indsigt i livet med kronisk sygdom og smerte – både de fysiske, mentale og følelsesmæssige udfordringer
- Redskaber til at navigere i smerte, træthed og identitetstab
- Metoder og strategier til at genvinde energi og reducere smerte
- Inspiration til at omskrive din egen historie og skabe en ny vej frem
Foredraget formidler både sårbarhed, styrke og konkrete værktøjer, som kan bruges direkte i hverdagen.
Hvem er foredraget for?
Foredraget henvender sig til:
- Dig, der lever med kronisk sygdom eller smerte
- Pårørende, som ønsker større forståelse og indsigt
- Fagfolk, der arbejder med sundhed, stress eller rehabilitering
- Alle, der søger inspiration til at finde styrke i livets udfordringer
Praktisk information
Varighed:
- Ca. 2,5 time inkl. spørgsmål
Dato og tid:
- Torsdag den 19. marts 2026 kl. 18.30–21.00
Sted:
- Korphus, Rødbyvej 6B, 4930 Maribo
Pris:
- 200 kr. inkl. sunde snacks og drikke
En aften med håb, indsigt og inspiration
Vi glæder os til at byde dig velkommen til en inspirerende og meningsfuld aften med plads til både refleksion, nærvær og nye perspektiver.
Kærlig hilsen Gitte & Kiki
Korphus
Læs mere
Tilskud fra Danmark
Om Gitte Lindgaard
Gitte Lindgaard er en erfaren og passioneret vejleder inden for holistisk helbredelse. Hun kombinerer videnskabelig indsigt med spirituel visdom og praktiske redskaber og har mere end 20 års erfaring med at støtte mennesker i at finde balance og livskvalitet.
Hun har arbejdet med yoga, åndedrætsterapi, meditation og nordisk shamanisme og har spillet en central rolle i at integrere yoga i det danske sundhedssystem. Gitte er certificeret instruktør i Wim Hof-metoden og har undervist sammen med Wim Hof.
Som grundlægger af Breath Academy forener hun evidensbaseret viden med dyb selvudvikling og har et stærkt fokus på autenticitet, indre ro og transformation.