10 års Jubilæum – Workshop Teens Yoga

14. august 2024
Sidst afholdt: 14. august 2024
Kl. 19:30 -
20:00

Teens-Yoga Workshop

Børn og teenagere har ofte mange stillesiddende timer i skoledagen og senere “stilleliggende” timer på værelset.

Der er i dagligdagen masser af krav og forventninger fra skole, venner, forældre osv.  Konstante inputs fra sociale medier, som man både bevidst og ubevidst tager ind. Mange har svært ved at finde og være i ro. Det kan både være en fysisk rastløshed, men også tanker og bekymringer der fylder i et teenagesind.

Kroppen forandrer sig fysisk, samtidig med den måske bliver bevæget mindre. For nogen, kan kroppen i nogle år føles ukendt.

Yoga og mindfulness er utrolig effektivt til at få ro på krop, nervesystem og tanker – også for børn og teenagere.

I yoga arbejder vi med stræk, koordinationer, styrke og balance, samtidig med vi fokuserer på vores åndedræt. Vi mærker efter, hvordan vores krop har det og lærer den at slappe af og finde ro. Udover yogaøvelser, laver vi små selvværdsmeditationer og mindfulness. I en afslappet og tryg stemning kan man for en stund give slip og bare slappe helt af. Nogle af de ting vi laver, kan fx bruges når man ikke kan sove eller når tankerne løber af med en.

Kom og prøv, hvad lidt yoga og mindfulness gør når vi for en stund trækker stikket til mobiler, forældre, krav og forventninger og bare giver tid, ro og plads til at mærke vores egen krop. Alle kan være med; både drenge og piger og uanset om du kan nå dine tæer eller ej😉

Tag blødt tøj på, som du kan bevæge dig lidt i.

Jeg glæder mig til at se dig !

Knus Pernille Ploug, børneyogalærer

Sidst afholdt: 14. august 2024
Kl. 19:30 -
20:00
14. august 2024
Pris: GRATIS ! kr pr deltager

Kom og vær med !

Helen dagen er der gratis prøvebehandlinger, workshops for både børn og voksne.

Der er begrænsede pladser så meld til på hjemmesiden under de forskellige behandlere og se hvilke tider der passer dig !

Der serveres lækker mad og drikke i løbet af dagen

Vi glæder os til at se dig !

 

Mød disse behandlere til arrangementet

Pernille Ploug